• Velkommen hos Nørager Dyrehospital. Vi har erfaringen, ekspertisen og hjertet til at tage os godt af dine dyr. Find flere informationer på denne side, eller kontakt os på mail eller telefon - 98 55 10 68.

Ormekur til din hund - generelt

Ormekur er receptpligtig medicin, der, for at undgå resistens blandt parasitterne, ikke må udleveres med mindre der er konstateret orm hos dyret. Det vil sige, at der skal foreligge enten synligt bevis på orm i afføring eller opkast, eller der skal i en afføringsprøve påvises ormeæg. Eneste undtagelse herfra er drægtige hunde og hvalpe samt dyr, der skal rejse (Norge, England, Irland).

 

Ormekur kan gives som piller, pasta, mikstur eller til kat som pour-on, der dryppes i nakken.

 

Rævens Dværgbændelorm

Nu skal din hund have ormekur hver 4. uge, hvis den færdes meget i naturen!

Til trods for de meget restriktive regler for udlevering aformekure til dyr, har Fødevarestyrelsen d. 11. Feb. 2014 ændret anbefalingen for behandling af hunde. Anbefalingen gælder kun HUNDE, som færdes meget i naturen, og ændringen betyder at disse hunde skal have ormekur hver 4. uge. 
Denne ændring sker, fordi der fornyligt er konstateret spredning fra Sønderjylland med den farlige parasit, Rævens Dværgbændelorm. Bændelormen er en type, som kan smitte til mennesker, og som i sjældne tilfælde kan være dødelig. 
For at beskytte mennesker mod smitte, er hundeejere i Danmark derfor nødsaget til at behandle alle hunde, som er i risiko for at blive smittet og bære smitten videre til deres ejere eller andre personer.

Vi tilbyder derfor ormekur til alle patienter, som vi i samråd med ejeren vurderer har behov for behandling.

 

Du kan læse mere om Rævens Dværgbændelorm her

Rævens dværgbændelorm
Er din hund bange for fyrværkeri?