• Velkommen hos Nørager Dyrehospital. Vi har erfaringen, ekspertisen og hjertet til at tage os godt af dine dyr. Find flere informationer på denne side, eller kontakt os på mail eller telefon - 98 55 10 68.

Sundhedseftersyn og vaccination

Alle hunde har behov for et årligt sundhedseftersyn. Kun ved at foretage regelmæssige sundhedscheck kan man foregribe en sygdoms udvikling og derved forebygge det ubehag hunden senere kan få af sygdommen. 
Ved et sundhedseftersyn vil dyrlægen bl.a. undersøge din hunds ører, øjne, mundhule og tænder, hjerte og lunger, lemmer, kløer, kønsorganer, analkirtler, hud, pels og ernæringstilstand. 

I forbindelse med det årlige sundhedseftersyn vil vi oftest anbefale af du får din hund vaccineret.Hunde vaccineres for at beskytte mod sygdomme, vi ikke har nogen effektiv behandling imod.

 

Nye vaccineanbefalinger:

Den internationale sammenslutning af dyrlæger WSAVA, har udstukket nye anbefalinger til vaccinationsprogram for hunde og katte.

 

Det betyder at vaccinationsprogrammet skræddersyes til det enkelte dyr, ud fra individuelle behov, miljø og adfærd.

 

Den vaccine der hidtil har været benyttet er en paraplyvaccine, der indeholder 4-5 forskellige vacciner.

 

Disse 5 forskellige vacciner opdeles nu i kernevacciner og risikobaserede vacciner.

 

Kernevacciner

Kernevacciner beskytter mod Hundesygevirus, Parvovirus og Smitsom leverbetændelse.

 

Hundesyge

Skyldes et virus (distemper virus) der findes blandt hunde og vilde dyr (ræve, grævlinger, sæler, mink o.a.) Af den grund vil den til stadighed dukke op, blandt vores hunde.

 

Virus rammer især luftvejene, mave/tarmkanalen og central nerve systemet (CNS) og virus nedsætter immunforsvaret, så hunden bliver modtagelig overfor andre infektioner (f.eks. lungebetændelse, hjernebetændelse)

 

Hyppigste symptomer:

  • Flåd fra næsen, opkast, diarre, dehydrering, savlen, hoste, besværet vejrtrækning, skorpet flåd fra øjne, nedsat appetit, vægttab. Ved CNS sygdom ses rystelser, kramper, balanceforstyrrelser. Disse symptomer kan opstå uger, måneder eller år (”old dog encephalitis”) efter den oprindelige infektion.
  • Sygdommen rammer især unge hunde og smitter via spytdråber ved hoste, via kontakt med næse/øjenflåd, via afføring og urin.
  • Inkubationsperioden er fra 2 til 6 uger, så der kan gå lang tid fra smitte til evt. sygdom viser sig.
  • Virus er ikke særlig resistent udenfor værten, og kan inaktiveres med almindelige desinfektionsmidler.

Parvovirusdiarre
Skyldes et virus, som kan smitte hunde og katte. Sygdom rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er nedstemthed, vandig blodtilblandet diarre og opkastninger. Dødeligheden blandt hunde, som ikke hurtigt kommer under dyrlægebehandling er høj. Hunde, der overlever parvovirusdiarre bliver helt raske igen. Parvovirus smitter dels direkte fra hund til hund og dels gennem smittede hundes efterladenskaber. Parvovirus er vidt udbredt i Danmark, og virus kan overleve længe i omgivelserne.

 

Hepatitis

Smitsom leverbetændelse skyldes et virus (canine adenovirus type 1). Infektion forekommer ikke så hyppigt længere pga. effektivt vaccinationsprogram, men sygdommen findes dog fortsat mange steder i verden og blandt vilde dyr (f.eks. ræve)

 

Hunde under 1 år rammes hårdest og virus er meget resistent i miljøet og smitter både luftbårent og via ting hunden spiser.

 

Symptomer:

  • Nedstemthed, feber, opkast, diarre, flåd fra næse og øjne.
  • Dødeligheden for uvaccinerede hunde er 50%.
  • Påvirkning af hornhinden kan forekomme så øjnene syner blå/hvide.

Når hunden er basis vaccineret, dvs. hvalpen er vaccineret ved ca. 12 og 16 uger, samt revaccineret 12 måneder efter den sidste vaccination, er det tilstrækkeligt at vaccinere hvert 3. år.

 

Risikobaserede vacciner 

Risikobaserede vacciner beskytter f.eks. mod Leptospirose og Kennelhoste. Her må man tage hensyn til hvilket miljø hunden færdes i, om den har meget kontakt til andre hunde, om den har andre specielle behov. Disse vacciner skal gives en gang årligt, hvis hunden skal være beskyttet. Derfor anbefaler vi fortsat at hunden kommer til årlig sundhedsundersøgelse, hvor vi i fællesskab vurderer behovet for risikobaserede vacciner på det givne tidspunkt. Andre vacciner som Rabies, Borrelia, Herpesvirus gives ved specielle behov som f.eks. udlandsrejse, færdsel i område med mange skovflåter, drægtighed.

 

Hvordan virker en vaccination

Ved vaccination indsprøjtes dræbt eller levende, svækket smitstof (virus) under huden på hunden.Hundens immunsystem opdager smitstoffet, som er trængt ind i kroppen og forsøger at bekæmpe dette. Da vaccinestoffet er dræbt eller svækket, aktiveres immunforsvaret uden, at hunden bliver syg.Når organismen har reageret på vaccinen, vil der være aktiveret et alarmberedskab i kortere eller længere tid mod det aktuelle smitstof. Hvis hunden udsættes for smitte af den pågældende sygdom, vil dens immunsystem i denne periode være godt forberedt og kunne nedkæmpe smitten. I den fleste tilfælde vil immunforsvaret være så effektivt at hunden ikke bliver syg. I de tilfælde, hvor smitten kan gennembryde hundens forsvar, vil forløbet sædvanligvis være mildere og mere kortvarigt end hos hunde, der ikke er vaccineret.

 

Til de helt unge hunde anbefaler vi første vaccination ved 9-10 ugers alderen og genvaccination efter ca. 4 uger. Denne kombination kaldes en basis-vaccination. Herefter skal man genvaccinere én gang årligt.

 

 

Skal din hund opereres?
Er din hund bange for fyrværkeri?